Den 6. april - Mild vind og sol gav havørreder
På trods af gårsdagens manglende havørreder, troede jeg på pladsen.
Tidevandstabellen blev tjekket og uret blev sat til kl. 6:00. Kl.7:30 stod jeg ved fiskevandet igen.
Jeg fik med det samme øje på lidt liv længere henne ad kysten. Jeg fiskede et godt stræk af ... det skete ikke rigtigt noget. Mærkeligt tænke jeg. Jeg tog en pause og lavede et gammel opsæt med to fluer på forfanget.
Fluestangen blev "ladt" og da vinden i mellemtiden var faldet meget besluttede jeg at gå lags med kysten for at spotte fisk.
Det varede heldigvis ikke længe så kunne jeg se en hvivl i overfladen. Det måtte være en havørred, tænkte jeg.
Skydeline, og forfanget blev lagt ud ... et forsigtigt kast og bum. En rigtig pæn havørred bed på den øverste flue. Jeg figthede havørreden et stykke tid og vurderede at den var godt kroget. Jeg fik et par billeder af figthen og den tog et par spring og udløb et par gange. Fedt. Jeg stod nok og nød det lidt for meget for da jeg skulle kane den ind på noget grus (vurderede den til ca. 60 cm.) gik fluen løs ... farvel og tak.
Jeg måtte lige sunde mig oven på den. Sende en SMS til makker, der ikke havde nogen medlidenhed, da han hørte om hvad der var sket. Helt klar fejl fra min side. Den burde jeg have nettet tidligere. He he. Det ændrede dog ikke ved det faktum, at jeg havde spottet en havørred. Kastet til den og fået den til at nappe. Jeg fortsatte. Lidt senere kunne jeg nette en anden fin havørred. Den var lige under mål og blev hurtigt genudsat.
Det blev til et nap mere. Så valgte jeg at køre mod Aarhus igen. Dejlig dag. Jeg synes, at jeg er ved at få min gamle "sjette sans" tilbage, hvad angår fluefiskeret efter havørreder. Det er bare skønt.