Skarrild - den 28. - 29. maj 2016
En dejlig weekend er overstået.
Foreningen LF26 havde arrangeret en hel weekend, hvor nørderiet omkring fiskeriet var i højsæde. På pladsen var der mange aktører med flere medbragte håndværk f.eks. fluebinding, kurveflet, knivbygning. Alle de kendte mærker inden for fiskeri var også repræsenteret af og flere forhandlere var på pladsen hele weekenden.
Juniorerne var med til på foreningens stand, hvor de bandt fluer og fortalte om foreningen. Christian og jeg var naturligvis med fra start til slut. Carsten fra bestyrelsen og jeg havde lavet en vagtplan, så vi alle mand kun havde en vagt hver henholdsvis lørdag og søndag.Juniorerne overnattede i telt på pladsen for aktører og jeg var heldig at få en suveræn fiskehytte for mig selv på selveste laksestien. Det blev en weekend hvor vi hyggede og ja hyggede. Juniorerne var bare gode til at passe standen, nørde rundt i boderne og til foredrag om fiskeri. Samtidig med at de fiskede i Skjern Å ind i mellem. Søndag pakkede vi ned for standen ca. kl. 17.00. Efter krammere og farvel drog vi igen i hver sin retning. Dejlig weekend.