Copyright © flueinakken.dk

Endelave


25. - 27. september 2015


En forrygende dejlig far/søn tur til Endelave er overstået.

Ikke mindre end 17 stk. havørreder kom på land. Fantastisk.


Fredag havde både min fiskemakker Jørgen og jeg taget fri for arbejde. Vi havde planlagt at handle ind til weekenden, samtidig med at få pakket bilen stille og roligt. Christian havde fri fra middag. Sebastian var med Jørgen fra morgenstunden.

På vej til Endelave blev reglerne lagt: Fædre mod sønner og ingen kære mor.


Vi ankom til Endelave ca. 17.15 og ankom hurtigt til sommerhuset. Det vi oprindeligt havde lejet var dobbeltbooket ved en fejl. Det vi fik i stedet var et fantastisk nyistandsat sommerhus med en endnu dejligere udsigt. Efter hurtigt udpakning kom alle i fuldt gear på rekordtid. Vinden var helt perfekt. Så vi kørte hurtigt til en velkendt favoritspot på øen. Godt 1 times fiskeri begyndte. Christian lagde hårdt ud med en havørred. Vi andre mærkede intet. På et tidspunkt valgte vi at gå mod bilen. Jørgen, Christian og jeg så en havørred springe et stykke ude. Sebastian var den eneste der kunne nå derud med sin spinnestang. Han havde dog ikke set fisken. Christian guidede ham. Det blev kastet 2 gang uden held. Men hver gang kom han nærmere fisken. Christian bad ham om at ramme efter fuldmånen. Det lykkes så i 3. kast. En tyk havørred lige under mål klappede på kobberblinket. Aften var en succes. Fædrene var bagud, men det gjorde nu ikke noget.


Sen aftensmad kom på bordet og vi planlagde næste morgens fiskeri. Drengene var ikke helt klar på det tidlige morgenfiskeri. Det var fædrene til gengæld. Næste morgen ringede uret kl. 5.15. Christian kunne alligevel godt tænke sig at komme med. Efter en hurtig påklædning kørte vi til fiskevandet. Jørgen lagde hårdt ud og fangede 3 stk. havørreder i rap. Alle taget inden for 2-3 meter fra strandkanten. Bag ved fiolinerne. Christian og jeg havde intet. Lidt senere klappede Jørgen så en fin havørred mere på godt 43 cm. Den blev gokket. Bilen blev vendt mod sommerhuset. Jeg roste Jørgen for at bringe os ind i kampen igen. Det stod nu 4-2 til os.


Ved morgenmaden blev dagens fiskeri planlagt. Vinden var gået i Nordvest, så vi besluttede at fiske lidt længere oppe på øen. Jeg havde set 10 havørreder helt fri af vandet. Men de ville ikke tage min flue. Det vil sige, jeg mistede en enkelt. Måske en eftermiddagslur kunne hjælpe.

Vi kørte til sommerhuset og fik frokost. Jørgen og jeg tog bagefter "en morfar". Drengene gik til vandet selv. Mens de fiskede så de en rigtig stor havørred fri af vandet – den var anslået omkring 80 cm. Desværre lykkedes det ikke at fange den.


Lørdag aften tog vi igen til kysten. Jørgen startede med at fange endnu en havørred. Den fik friheden igen. Sebastian mistede desværre 2 havørreder. Christian fangede 2 havørreder. Jeg selv mærkede intet igen. Frustrationen var ved at indfinde sig. Det kunne simpelt hen ikke passe. Flere havørreder sprang, men var ufattelig svære. Ved aftensmaden aftalte vi derfor at tage en tidlig morgentur igen. Det var jo der vi havde haft størst held.


Søndag morgen ringede uret lidt senere – nemlig kl. 5.30. Alle mand kom hurtigt i tøjet. Pladsen, hvor Jørgen havde haft et forrygende fiskeri, var desværre optaget. Så vi fandt et nyt sted. Det skulle vise sig at være rigtigt heldigt. Sebastian fangede hurtigt 2 stk. havørreder. Christian fangede 3 stk. havørreder. Jørgen en enkelt mere. Nu var fædrene igen bagud. Og jeg var stadigvæk på nul.  Jeg var egentlig ved at opgive, da jeg så et par havørreder gå i overfladen. Fluen Brenda blive lagt ud. Jeg fik et godt hug. Desværre ville havørreden ikke med ind og forsvandt i bølgerne. Min frustration var efterhånden til at få øje på. Heldigvis lykkes det lidt senere. En havørred huggede på fluen og jeg fik den i land. Efter et hurtigt foto fik den friheden. Hold kæft hvor det lettede. Nu havde jeg også fået fisk. Og det blev ikke en nultur for mit vedkommende. Christian var gået langt væk. Jørgen kørte Sebastian til sommerhuset. Jeg valgte at blive på pladsen. Nu skulle de drenge indhentes. Jeg havde efterfølgende sjov med rigtig mange havørreder. De røg bare af igen lige så hurtigt som de huggede. Jørgen vendte tilbage og Christian kom gående langs kysten. Jeg fortsatte langs kysten og opgav pladsen med de drilske havørreder. Bedst som jeg gik i mine egne tanker fik jeg endnu et havørred på fluen. Nu var vi kun nede med en.


Jørgen og jeg fiskede og fiskede, men kl. 12.00 måtte vi sande,

at vi var slået med en enkelt havørred (8-9) i far/søn dysten.

Men hvad gjorde det. Vi havde hygget os med drengene.

Det var en rigtig dejlig weekend, hvor Endelave viste sig fra sin

smukkeste side og vejret var perfekt fra vi kom til vi gik.

Øen var lidt svært at forlade.