15. februar 2017 – Smukt vejr på Djursland gav 2 havørreder
Gårsdagens fiskeri havde givet Christian og jeg blod på tanden. Vi valgte dog at tjekke en helt anden plads af i dag. Vi kørte hjemmefra og landede ved kysten ca. kl. 11.00. Vi kunne sikkert have kørt tidligere, men det havde været frost i nat, så vi ville gerne have at solen skulle varme vandet lidt op først. Da vi ankom skulle jeg ikke bruge mere end 3 kast før den første havørred tog min flue. Det tegnede godt. Jeg nettede den. Desværre var den kroget dybt og blødte lidt. Den var lige under mål. Jeg fik den hurtigt genudsat med håbet om at den ville overleve. Christian fortsatte ned langs kysten. Det skete ikke rigtigt noget. Han var ved at blive desperat. Fluefiskeriet blev afløst af spinnefiskeri og tilbage igen. Jeg tog en pause ved bilen. Da jeg kom retur var humøret dog ændret. Han havde netop genudsat en havørred omkring målet. Efter en frokostpause fiskede vi videre. En ældre medfisker landede en fin blank havørred på ca. 50 cm på flue. Han var glad. Det lignede den første på flue i år. Vi gik til bilen og valgte at køre hjem. Christian tager turen igen i morgen med fiskekammerat, mens vi andre må drage på job. Hvad gør det. Jeg har haft 3 ture i træk med havørreder. På søndag går det løs igen. Denne gang med min fiskemakker Jørgen. Jeg glæder mig.