Christian med stor nok havørred, som blev genudsat. Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig


30. maj 2014


Vækkeuret ringede kl. 03:00.

Christian og jeg havde aftalt at tage morgentrækket efter havørreder.

Efter en hurtig omklædning kørte vi mod fiskevandet.

Vi ankom og fiskede fra ca. 04:15. Det var lige inden solen stod op.

I starten mærkede vi intet. Efter et par timer fik Christian et par hornfisk. De fik friheden igen.

Efter en kaffepause tog jeg et træk langs et kedeligt udseende sandstræk. Her fik jeg en lille havørred. Lidt senere op ad formiddagen mistede Christian 3 havørreder i streg. Mens jeg gik og filmede nogle små stimer tobiser, fik Christian igen en havørred på. Vi vurderede, at den var OK i cm men for slank. Den fik friheden igen. Vi kørte hjem via en bager. Det var en rigtig dejlig morgen ved kysten.