Djursland

14. april 2017 – Rekordernes dag – hele to personlige rekorder blev sat

Min søn Christian og hans veninde Nikoline skulle med på kysten i dag. Hun skulle indvies i lystfiskeriets kunst. Fisketuren blev planlagt, da hun tidligere havde udtalt ”Hvor svært kan det være at kaste ud og sidde og vente på at en fisk der bider på”. Sebastian, min fiskemakkers søn, havde lånt sit udstyr til hende. Nu skulle hun med egne øjne se, hvor mange skridt der bliver gået, når vi er på kysten.

Kursen blev sat mod det salte vand kl. 9 og vi ankom ca. 1 time senere. Til at starte med havde vi pladsen for os selv. Christian gik straks i gang med undervisningen. Jeg betragtede det på afstand. Det var sgu skægt at se knægten i den rolle.

Tiden gik og der skete ikke rigtigt noget. To fluefiskere kom til. Den ene mistede en havørred i første kast. En gammel kending kom forbi. Vi fik en god sludder inden han fortsatte ned langs kysten. Jeg fortsatte mod et af mine favoritspots. Det blev fisket grundigt af. Desværre uden at der skete noget. En fluefisker mere rundede pynten. Jeg fik endnu en god sludder og vi gik hver til sit. Da jeg kom tilbage blev vi enige om at skifte plads. Det blev hentet et par gode sandwicher i en nærliggende butik, inden vi fortsatte mod fiskevandet.

På næste spot valgte jeg lige at tage en pause. Flere dags fiskeri havde sat sine spor. Jeg havde ikke travlt. Knægten og Nikoline gik til vandet. Der var klart vand, men høje bølger. Madpakkerne blev indtaget og vi gav spottet et sidste skud. Pladsen var en nitte.

Christian og jeg blev enige om, at vi lige skulle prøve et andet sted han kendte. Da vi kom til pladsen blev jeg anvist til en plads af knægten. Nikoline og Christian fortsatte langs kysten. Da de var 800 meter væk, gik jeg til vandet. Jeg var egentligt helt færdig for i dag. Nikoline fik en havørred på 45 cm, i et af de første kast. Ny PR dejligt. Det var jo det vi kom for. Hun skulle jo prøve at fange en havørred. Det gjorde hun så, endda den første over mål.

Jeg lagde fluen ud. Jeg fiskede med Christians reservestang, da min egen fluestang jo var knækket et par dage i forvejen. Det skete intet. Jeg fortsatte med et par kast og flyttede mig 5 meter ad gangen. Vinden var god og solen tittede lidt frem en gang i mellem. Endnu en kast blev lagt ud. Et, to, tre træk med fluen. Så sagde det BANG. En pæn havørred klappede på rejefluen. Den rullede i overfladen. En kæmpe hvirvel kom i vandet. Jeg kunne godt mærke det var en god fisk, på mindst 60 cm. Jeg stod lidt og kæmpede med den. Den blev ved med at køre rundt langt ude i vandet. Jeg tænkte ”den bliver hurtig træt”. Det skete bare ikke. Jeg besluttede mig for at køre det overskydende runningline på hjulet. Et greb i linekurven og jeg smed det i vandet. Jeg førte hånden op til hjulet for at spole runninglinen på. I det samme tog fanden ved havørreden. Al den line der lå i vandet forsvandt og den fortsætte bare. Jeg røg i baglinen. Så begyndte jeg at blive nervøs. Jeg vidste, at der var ikke særligt meget bagline på. Jeg havde nu stået med havørreden i ca. 5 minutter eller deromkring. Tiden stod stille. Jeg råbte al hvad jeg kunne til knægten, som jo var langt væk. Jeg havde brug for hjælp. Mens Christian kom nærmere, gjorde havørreden det samme. Jeg kunne nu se, at den var rigtig god. Mindst 70 cm. Den måtte jeg bare ikke miste. Jeg råbte til knægten, at kan skulle smide stangen og komme noget hurtigere. Da han kom til pladsen var havørreden også ved at blive træt. Den kom helt ind til mig og jeg forsøgte selv at kane den ind. Med det resultat, at den igen tog et langt udløb. Næste gang den kom ind, var Christian helt henne ved mig. Han råbte, at jeg skulle smide nettet over til ham. En hurtig afmontering og så var han klar. Han spærrede øjnene op, da han så fisken. Heldigvis var han effektiv. Første gang havørreden kom over til ham, lagde han nettet foran og skubbede havørreden ned i nettet. Den kunne næsten ikke være der. Den kom hurtig på land og blev gokket. En sand krigsdans begyndte. Der blev givet krammere og high five. Knægten og jeg rystede, vi var helt oppe og køre. Nikoline kom til, og kunne kun undre sig over de to gale fisketosser det råbte og dansede. Det blev ikke bedre da vi gik i gang med at tage billederne af fisken. Jeg kikkede på et tidspunkt på hende. Hun gav mig ret i, at det var en mild form for sindssyge der udspandt sig foran hende.

Havørreden blev målt til 74 cm og blev foreviget med adskillelige skud med kameraet. Christian dirigerede mig rundt. Den blev taget fra flere vinkler. Efter den forestilling måtte jeg lige sunde mig med en kop kaffe. Christian og Nikoline gik til vandet for at fiske videre. Jeg gik i gang med prale SMS’er til flere fiskevenner. Det måtte berettes. Vi mødtes igen en halv time senere. Vi besluttede at kalde det for en dag. Hvilken dag. Nikoline havde fået sin første PR endda en havørred over mål. Og jeg havde sat ny personlig rekord.

Da vi kom hjem røg havørreden hurtigt på vægten. Den viste 4,65 kg. Det gav en konditionsfaktor på 1,15. Godkendt. Christian rensede den. Den indeholdte to tobiser og rejer. Nikoline har fået af vide at hun meget gerne må komme med igen. Hun havde tydeligvis medbragt den fiskelykke der skulle til. Dejlig dag i godt selskab. Gad vide om jeg sover i nat.