Forår og havørreder

Djursland - den 19. marts 2016

Christian beretter.

Jeg var røget godt og grundigt i vinterdvale. Skolen skulle passes, lektierne skulle laves og fodbolden skulle dyrkes. Ventede på det forår der gerne snart skulle komme. Når man har haft et sted mellem 5 og 10 nulture i træk er det bare sværere at tro på det man laver ude ved vandet. Men så fik jeg en melding! Meldingen lød på mange fisk og fisk over de magiske 60 cm.

Vejret så fint ud til en lille morgentur, ind og slå den gamle på skulderen og give meldingen videre. Han var som forventet klar med det samme, og grejet blev gjort klar. Tidligt op, hurtig morgenmad og så fløj vi ellers bare på motorvejen. Da vi ankom pladsen var jeg som jeg plejer når jeg havde hørt om mange fisk på pladserne, fuld fart på og næsten i galop ned til vandet. Synet der mødte mig kunne få en hver fisker til at græde, når han lige troede han havde fået en plads fyldt med fisk helt alene. Otte fiskere stod allerede på pladsen og tæskede blink og fluer ud over de vand jeg ville fiske. Vi prøvede alligevel, nu bare et stykke fra der vi havde tiltænkt dagens fiskeri. Mens jeg stod og fiskede kunne jeg se at de andre fiskere var begyndt at fordufte fra pladsen, linen blev rullet ind og så tog vi ellers bare en rask gåtur på en lille kilometer. Min far stillede sig ud og fiskede, med jeg synes det så bedre ud længere nede af kysten. Endnu en kilometer blev gået, og jeg kom i tanke om man nok hellere måtte holde øje med vandet om der var fisk der viste sig. Og ganske rigtigt, sekundet efter jeg kiggede op og ude over vandet var der noget der vendte i overfladen. Jeg havde ikke set en fisk siden november 2015, så troen på det var en stor sten var væsentligt større end troen på at det var en ørred. Men da jeg lige stoppede op, så jeg at det lille badekar jo kogte i havørreder!! Linen blev flået af hjulet. Det første kast gav hug, som desværre røg af, endnu en fisk huggede men røg af, og endnu en. Og så forsvandt de. De kunne jo ikke bare være forsvundet på et split sekund? Jeg var overbevist om de bare var holdt op med at vise sig og var samme sted hele tiden. Måtte hellere ringe til far. Men han valgte så ikke at tage sin telefon, og lige da mobilen røg i lommen viste endnu en fisk sig i overfladen. Nu kogte det igen, fluen røg ud over badekaret men de viste ingen interesse længere.

Så måtte jeg jo søge til det sikre valg, pattegrisen. Fem kast og så sad den solidt plantet i munden på en stor havørred. Nogle tunge slag med hovedet afslørede det var en stor fisk, men da den kom til overfladen kunne jeg hurtigt se det var en falder. Den blev hurtigt afkroget og målt i vandkanten, en flot blank nedfaldsfisk på 62 cm lå nu der i min hånd. Det var som om tiden stod stille da den slangede sig ud i badekaret igen. Så var dagen redet. Min far kom hen til mig, vi begyndte straks fiskeriet igen. Vi mistede yderligere 5 ørreder, men det gjorde ikke så meget. Vi var overlykkelige for endelig at have mærket fisk efter en absurd lang fisketørke. Fiskene holdte op med at hugge, og vi valgte at køre hjem. Dejlig dag!