21. Juni - 2. Juli 2020 - I vildmarken på Island med fiskemakker

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Copyright © flueinakken.dk

Island


21. juni - 2. juli 2020 - I vildmarken på Island med fiskemakker


En næsten 20 år gammel drøm blev til virkelighed, da Jørgen og jeg søndag den 21. juni rejste til Island. Planen var et kombineret familiebesøg hos Jørgens bror Kent og hans familie. Samtidig for at fiske ørreder og måske endda laks, hvis muligheden bød sig. Derudover ville vi tage lidt rundt og se på nogle af de attraktioner, som Island også byder på. Hele 12 dage i vildmarken, højlandet og så lidt rundt som turister.


Optakten til at vi skulle afsted var naturligvis plaget af om vi kom afsted. Heldigvis åbnede “Mette” for rejser til Island fra 15. juni og vi skulle afsted kun 6 dage senere. Der kom hurtigt gang i den endelige planlægning, da Iceland Air meldte, at vores fly afgik planmæssigt, dog et par timer senere samme dag.


Hjemmefra havde vi planlagt nogle dage ved Arnarvatnsheiði (Arnarvatn Stóra), som er beliggende i den nordvestlige del af Island. Det hører til Islands højland. Det er en del af kommunen Húnaþing vestra og beliggende nord for gletsjeren Eiríksjökull. Det skulle vise sig at være en fantastisk kulisse at fiske i.


Vi ankom til Island søndag om eftermiddagen. Vi fik en varm velkomst da vi blev hentet af Kent og turen gik snart hjem til ham fra lufthavnen i Keflavík til "forstaden" Kópavogur tæt på Reykjavik. Det var herfra vi havde vores base. Kents samlever Halla havde sørget for at skaffe fiskekort til yderligere nogle søer på Island. Planen blev, at fiske i dem, når det passede ind med det øvrige program.


Den 22. juni forslog Kent, at vi tog en køretur i området. Vi besøgte Grindavík, som er et område med masser af aktivitet fra den islandske undergrund. Det var vældigt fascinerende at tænke på, at der var direkte adgang fra undergrunden. Der var en væsentlig duft af svovl. Senere på aftenen kørte vi en tur til en sø i nærområdet, hvor vi havde mulighed for at fiske med det fiskekort, som Halla havde skaffet til os.


Tirsdag den 23. juni kørte Kent, Jørgen og jeg så afsted mod nord. Vi havde hytten fra dagen før vi skulle fiske. På vej til søen, kørte vi forbi Barnafossen (Barnafossbrú). Et fantastiks syn for øjet med vandet der løb mellem det størknede lava. Og også med en noget tragisk historie fra gamle dage. Den handlede om 2 lokale børn, der var faldet i fra den naturlige stenbro over elven og druknet. Moren sørgede efterfølgende for, at broen blev revet ned, for at andre mødre ikke skulle opleve det samme.


4FC90711-7F91-4E33-9301-E64227EDD6F2
241979C9-EC0A-46A7-86EB-E6686B1B9E99
068A93C6-D299-4A80-9BBB-CA11F2406B80
82672749-3245-4988-962F-414A0AEC89B1
08A19FF2-3EB7-4890-A850-A53AD37C44F4
0C40E58A-94AF-43D9-ABC1-0EE3CF99C2FD
A322B1E3-3D15-418A-9A96-8052E1A5AC8A
15B5F4E5-4F03-4A02-B33E-7FAEF26364C0
20DA9E75-C7FD-414D-BB0C-A4EBBFF3BEEA
13425E9E-C0A1-49D8-A56D-54C55C39D06B
64348A3E-0D83-4674-8CF2-03A3BCCF79AA
8273E7A7-AE1F-4EBF-96A2-B936B6A30945
7B5258D6-A2A3-45F4-9DF4-F0D285BE4C0D
B6E22E2E-0AB0-43E5-B407-0726D503B538
F407ED04-7C01-4928-BE09-020E2D384B70
DCAF9AED-EBF9-42BB-81C3-4AC3EF9BC739
A265EAE8-0AD1-46E2-B969-B10352458764
B4921D81-B155-4FA7-8108-3354159F7CBB
D2673433-DAA6-473B-83FB-D3920752FAAE
3D3517D2-DD2D-4FE5-899E-BF6BFE1A9D34
6FD52B5D-A1CA-4ABF-B80C-3A01E3E5A649
FC395C76-37D9-476C-A443-13B6D92C3A7D
9B4A61FA-A088-4D2E-913F-36E4BCD74489
A2C9C9C7-4A1B-4E40-B405-729C3FE8801E
6D2DDEE3-B0AD-4551-B521-B04A77EF081C
811E1D47-7296-4916-9D62-410852C9C7E8
CE303506-81BF-44C2-8FBE-2130ABFD1736
6F11402A-EA34-4313-9BD1-469E20077A95
66004613-360E-4D29-B84F-2FEDB406D54E
07C402A8-8202-4FD8-828E-78DBC30ECB4F
3A81F649-5847-4B10-A5BF-7882C670F5A8
5278B367-4DF1-4234-8439-0CCA5F420D16
EDE54E64-8F1A-4BD4-BAEE-235E807EB5D0
D5DF57C7-63B7-4CAE-8DE7-25A48EF7C6DE
81363A2C-5F92-4C63-9D74-43D063C9F875
178588E5-B674-47D9-B255-E337B2C75F40
FD816232-D4CF-41BD-AEBA-64B93DBC1D86
CD3BB56D-81B9-48CD-A793-3BE1FDCC7B37
AF1E94B6-91C8-4DB6-B71E-C05589639153
25FF405A-5A47-40CC-942B-1DE1D4AC0A74
F8B442DF-57B4-4B97-9940-B84676CE38A4
11A26D55-D190-409E-89D9-AC3D3D2F91C1
34FAC209-295D-49B1-AA60-5633997444DD
055993ED-82A0-43F5-AED4-76C98A5B271A
B4F640E6-7336-4026-8A9E-E269EA5954BE
9C75923B-B7F3-49E0-886B-03B830531BED
7D8C1015-32E1-4747-B38C-88C691B6ED9E
BCA69C61-2076-420B-B179-2C5F7528BE7B
AEECABC7-8E71-444B-9CD3-63DE9CE787E5
8AB8FB99-F6B7-4556-A7F3-FE02C9A7B6E1
0EF290E2-1425-4729-991C-D2E61CA4E4E2
1D8DACB1-A984-4EF5-AADF-E636D6387B05
31110AE4-1838-4C29-9522-6BE731B075D3
32CBD440-633A-46D1-9CE9-1146665ECF89
A6FE5EBF-AF39-4371-A2D8-ED99C5D4BE1A
DE4F04D3-4943-4AAD-821E-C4F405F41163
A67DE2A5-DBF3-4B49-97E2-790434AA7928
EB37CD64-CAC4-4E68-B444-D946AB121BAB
0E4345E0-F7C2-41B2-AA10-E956A7996149
FAF8658E-8313-456B-9091-CBE4B7F1D5E0
A453E997-6021-4863-A9AB-78E8DCF5B4BC
5FC58873-7EB3-4790-BACF-7374D31B981B
E9088B4A-D03D-47FA-9962-E0D1E5D80C78
39E57E17-1E5E-43D0-AC81-79417284CEB6
1B588B82-04B3-4A9F-A90E-AD6922FC228F
48785265-DF15-454E-9BE8-1F61F5BC0F9C
7D07AF93-AEC7-4691-B790-CE931247D879
29FE3500-78E4-4D27-8F5A-3E3142031E58
FAAC312A-CDE0-437B-9506-0598ED3E178C
4C555C1F-2091-47D5-BCE9-EF49FD730D43
29635732-9E5C-4289-B95C-927449DD0EF2
FF2F11A8-5642-4D71-BECE-06E619B5D7FC
75694561-27F1-4874-A14C-39AA1B87071D
4BBFA9BC-4790-4BAC-8289-4A9BCBB3DB8B
E498E887-CCDB-40BF-938C-D2B73EABD249
A28D8394-B236-4968-B995-C7776C5F439F
4021F0A2-5C49-4FF8-A0A7-EA0047D5E908
2016E99B-E299-436F-AD0B-E10E4B26AB59
D547E012-CB1F-4D21-A73C-509780E140AE
0D028C2B-B9D6-40DF-9F7D-E55769E95592
BD78D9BD-1D9A-48BF-83C4-EF82949AC277
62B0560E-67A0-4F1B-BD39-0ABFEEA137C4
8E7A0364-E297-4332-B525-CFC1C5BBFE05
2C457EF0-C0EE-4097-AC5C-5A588362304A
468AE217-BCDC-4AB4-8007-090780B08E16
A72365D6-0BA9-4D39-941F-261A1710C071
FA42C8A9-2203-4188-88C6-F9571D9CBDC0
EF78DBBC-8BA1-4A13-94FB-2CD60BEF8904
7FACFC97-11E6-45CE-BB9C-05C23498F43F
C85EF960-7EDF-462F-8C6F-E529681EC082
3CAD5953-0180-422D-A907-2A352093602A
329C06C9-D020-4178-98EB-8E0E0E69257E
BE79AA28-77F0-43A3-A558-3B0343866B4F

Sent på eftermiddagen nåede vi endelig til vores destination i det nordlige Island. Det var en lang med spændende køretur gennem højlandet. De sidste 36 km var på meget ujævne veje gennem højlandet. Heldigvis havde vi Kent til at køre bilen.


Hytten var noget primitiv, men ok til tre voksne mænd i vildmarken. Vejret var den første aften noget barsk. 10 grader og der blæste en stiv kuling fra flere retninger. Det så lidt svært ud, må jeg indrømme. Vi fik skridtet området af og lagde en plan for fiskeriet.


Næste dag var vejret heldigvis klart bedre. Det medførte, at vi blev meget omsværmet af små fluer i titusindvis så snart vinden lagde sig. Dem var vi heldigvis advaret om, så vi havde hjemmefra købt insektnet til at have på hovedet.


Jørgen og jeg gik til fiskevandet, mens Kent tog et andet sted for at vandre (hans hobby). Vi opdagede, at vi også måtte fiske i de små vandløb der var mellem de mange søer. Det skulle vise sig, at i Austurà som åen hed, var der hvor det sjove fiskeri var. Vi havde taget nogle fluer med hjemmefra, som Christian (min søn) havde bundet til en tidligere tur i samme sø.


På første stræk gik jeg forrest, en stor hvid zonkerflue blev sat på, da jeg ikke havde nogle passende nymfer med i lommen. Det var måske lidt overkill, men vi havde jo pludseligt strømmende vand at fiske i, så det betød ikke noget. Efter et par kast bed en lille “Artic trout” - en fjeldørred på. Det kom lidt overraskende i nogle af de sidste indtag i stille vand. En sjov oplevelse. den fik friheden igen.


Vi fiskede videre og på samme træk fik jeg yderligere en pæn tyk ørred på 45 cm. Ørreden blev genudsat. Vi fiskede rundt i området. Det var lidt svært at danne sig et overblik, så taktikken blev at prøve forskellige metoder af samtidig med at vi gik hen over noget fiskevand.


Torsdag den 25. juni valgte vi at blive kørt et stykke om på den anden side af søen. Vi havde spinnestangen med. Taktikken var at fiske et større stykke af søen af "helt hjem til hytten", for at lære den bedre at kende. Det var en fantastisk tur, men vi måtte også sande, at det ikke gav nap. Stykket vi gik på var klart lavvandet fluevand. Efter en frokost og en velfortjent lur tog vi ned til samme lille vandløb som dagen før. Her havde jeg igen held med fluen fra dagen før. Endnu en pæn ørred nappede fluen. Efter en god fight blev den genudsat.


Fredag den 26. juni var sidste dag ved søen Arnarvatn Stóra. Vi valgte at køre et stykke væk i bil for at fiske i nogle andre dele af Austurà som løb mellem søerne. Vi havde fået nogle tips af en islænding, som udelukkende fiskede efter fjeldørreder. Der var meget strøm i vandet. Jeg prøvede nogle nymfer som jeg havde taget med. Det fungerede ikke helt, da det var ukendt land for mig. På med den hvide zonkerflue igen. Jeg kom ned til næste sø, hvor Jørgen sad og slappede af. Han havde netop set en fisk ringe og jeg prøvede at kaste til den. Den blev på med det samme, hold op for en stærk fjeldørred. Den hamrede mod bunden og var ikke helt nem at styre. Da den kom op til overfladen var den dog ikke ret stor alligevel, men det betød intet. Det var vældigt sjovt at fange en fisk, der først var set af fiskemakker.


Om aftenen vendte vi bilen mod syd igen. Det havde været et par fantastiske dage i et noget til tider barsk klima og rå omgivelser. Det var suveræne omgivelser at fiske i. Især med gletcheren Eriksjökull i baggrunden.


På vej hjem fra højlandet besøgte vi elven Glanni. En elv med store laks, hvor det nok er uden for vores rækkevidde og pengepung at fiske i. Det var et fantastisk syn at se fossen der.


Lørdag den 27. juni gik med at lege turister på Island. “Heldigvis” var der ikke ret mange andre turister på en lidt kedelig baggrund. Godt for os ... skidt for Island, da de jo skal tjene på turisterne. Der var pudsigt nok, mange islændinge der så tog turen sammen med os.


Vi så Gullfoss - det gyldne vandfald. Et imponerende vandfald som i starten af 1900 tallet blev reddet af en kvinde. Hun sørgede enerådigt for at der ikke blev etableret en dæmning, som mange bønner ellers gerne ville have lavet.

Senere besøgte vi Urriòafoss (ørredfossen) som er den mest voluminøse elv på Island. Den indeholder samtidig de fleste laks. Vi nåede faktisk at se en laks blive fanget på flue i det fossende vand ... en næsten umulig mission som på bedste vis blev udført af en islænding.

Senere på dagen så vi geysere ved Haukadalur - Geothermal Field. Et imponerende syn, hver gang den “kogte over” ... også på denne plads var vi i første række, da der ikke var turister.


Vi kørte til Islands nationalpark Þingvellir (Thingvellir) som er en grundsten i nationens fundament. Nationalparken ligger på den nordlige bred af søen Þingvallavatn, den største sø i Island. Stedet er en absolut nøglelokation i islandsk historie, hvor verdens ældste eksisterende parlament blev etableret i 930 e.Kr. Netop derfor er Þingvellir Nationalpark blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som et UNESCO World Heitage Site.

Udover at være af historisk betydning, er Þingvellir også beskyttet som nationalpark på grund af dens unikke geologiske og naturlige elementer, flora og fauna. Den huser bl.a. dalen Almannagjá, som er dannet mellem to tektoniske plader. Dalen er en unik visuel repræsentation af at kontinenterne rykker sig. Hold op den var et besøg værd.


Sidst min bestemt ikke mindst kom vi forbi Lax-á West Rangá Lodge. Det er en drengedrøm af få lov til at smide snøren i vandet her ved West Rangá og forsøge at fange en laks. Vi forsøgte, at finde et tidspunkt for fiskeri der, men de muligheder der bød sig til, passede desværre ikke ind i vores andre planer i dagene på Island ... det må blive næste gang.


Søndag den 28. juni stod det atter på fiskeri. Vi havde planlagt at fiske i en sø nær Reykjavik som hedder Helluvatn. Det viste sig at være en dårlig ide på en søndag. Søen var mål for de lokale islændinge med masser af børn. Der var voldsom aktivitet rundt om søen. Vi valgte derfor at tage bilen videre til den lille å “Holmå”. Vi tog strækket fra en parkeringsplads og et godt stykke ned langs åen. Jørgen fangede en fin ørred der i meget smukke omgivelser.


Det blev mandag den 29. juni. Søen Þingvallavatn ved nationalpark Þingvellir skulle besøges. Vi havde adgang i kraft af vores fiskekort, som Halla jo havde skaffet. Vi havde hørt om meget store og stærke ørreder der. Det var endnu engang fantastiske omgivelser at fiske i. Desværre var der ikke nap på fluen, men vi fik et godt indtryk af hvordan og hvor der bør fiskes, hvis lejligheden byder sig en anden gang.


Vi tog næste dag tirsdag den 30. juni en slapper med shopping i “det lokale indkøbscenter”. Dagen sluttede vi i byen Stokkseyri med at finde en fiskerestaurant, hvor vi fik de mest fantastiske jomfruhummerhaler. På vejen hjem besøgte vi Perlen, et sted med diverse udstillinger - blandt andet over Islands undergrund mv. og ikke mindst en café med dejlige is ... stedet bør udforskes nærmere en anden gang.


Onsdag, var vores sidste dag på Island. Det skulle også vise sig at blive den mest oplevelserige dag på øen. Vi skulle nemlig med Kent på vandring på bjerget Móskarðshnjúkar, som er 807 m højt. Turen (retur) var en 7,68 km vandretur til toppen. En meget flot tur. Det så ellers lidt tåget ud, når vi kikkede op på bjerget, men da vi nåede toppen brød skyerne og vi kunne se os omkring. Der var heldigvis vindstille, så vi kunne nyde udsigten lidt inden det gik nedad igen. Hold op, det gav et sug i maven at kikke ned. En smuk tur der tog ca. 2,5 time i alt. Der stod på et skilt for foden af bjerget, at turen er estimeret til 3-4 timers vandring. Så det var i særklasse godt gået.


Torsdag morgen blev der taget afsked med Halla og Kent tog igen turen til lufthavnen i Keflavík med os. Mætte på de mange oplevelser kunne vi trætte sætte os i flyet til Danmark, hvor vi ramte Københavns lufthavn om aftenen. Efter en togtur til Skanderborg, blev vi hentet af Christian på stationen.


Oplevelserne kører fortsat rundt i hovedet ind i mellem. Hold op hvor var det godt vi kom afsted ... turen oversteg alle forventninger. Vores 20 år gamle drøm var indfriet ... nye oplevelser venter.