27.-29. juli 2014
Anders og jeg havde arrangeret en tur med Islynene.
Sønder-Resen Lystfiskerkonsortiet havde velvilligt stillet deres fremragende fiskevand ved Karup Å til rådighed i et par dage.
Vi ankom ca. kl. 18.30 til borgerforeninges træpavillion ved Fårbæk. Der skulle vi overnatte. Efter en hurtig udpakning kom Jan Snejbjerg, Mogens Styhr, Mogens Thomassen og en mere. De skulle guide drengene til de bedste fiskepladser.
De blev hurtigt sat af ved forskellige spots. Jeg selv blev guidet rundt til de forskellige p-pladser. Der blev fisket hele aftenen. Oliver nåede lige inde vi skulle sove at fange en havørred under mål.
Tidligt næste morgen (efter ca. 1,5 times søvn) var det op igen og forfra. Christian fangede en regnbueørred som ikke blev genudsat. Kl. 9 tog varmen over. Heldigvis havde borgerforeningen sammen med en lokal bonde, lavet alletiders vandrutchebane ned i åen. Det blev flittigt brugt hele dagen og var med at at få timerne til at gå inden aftensmaden og fiskeri på ny.
Til spisetid dukkede formanden Tonni fra LF26 op sammen med sin hustru Eva De havde is med til drengene. Det var et hit. Tonni og Eva blev inviteret med til aftensmaden og snart var der varme pandekager med fyld varmet på grill og coleslaw på bordet. Vi hyggede en god times tid inden drengene igen tog en svalende dukkert.
Senere på aftenen blev der igen rigget til. Nu skulle den store havørred fanges. Drengene blev igen fordelt ved åen. Vi fiskede indtil midnat. Så var der ikke mere energi tilbage. Jeppe fra Kolding havde en god halvmeters på i ca. 10 sekunder og en andet tilbud til fluen. Anders fangede en enkelt undermåler (Havørred) som blev genudsat. Vi fandt soveposerne og gik i køjen.
Morgen fiskeriet blev afløst af en god lur. Vi havde hygget og det sociale samværd var helt i top. Tirsdag fik drengende en sidste dukkert i åen og ca. kl. 11.00 var det afgang og tak for denne gang.
Nogle rigtige gode dage ved Karup Å. Det er bestemt ikke sidste gang at det sker.
Stor tak til Sønder-Resen Lystfiskerkonsortiet og ikke mindst Fårbæk Borgerforeningen som gav os husly..