En fin lige havørred som blev genudsat. Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig


28. september 2014


Græsplænen var slået hos os og naboen. Christian havde lavet alle sine lektier.

Der var ingen undskyldning - vi kunne lige nå aftentrækket på kysten.

Vi riggede alt udstyr hjemmefra. Så det var blot at hoppe ud af bilen.

Vi ankom til pladsen gik straks i gang med at fiske.

Christian havde været på spottet dagen før, sammen med Jeppe og Hans. Begge knægte havde fanget 3 havørreder hver. Så det kunne jo være at der stadigvæk var havørreder.


Jeg fik hurtig en følger. Havørreden ville desværre ikke noget. Lidt senere fiskede jeg hen mod, hvor Christian stod . Her fik jeg et fint hug. Fighten varede kun 4 sekunder. Så røg den af. Den næste havørred blev heldigvis siddende. Desværre var den for kort. Den fik friheden.

Christian fangede en havørred i samme område. Den fik også friheden. Lidt senere fik han en mere. Vi så i løbet af aftenen flere fisk. En enkelt var ganske pæn, da den sprang ud af vandet. Det blev buldermørkt og vi gik til bilen. Dejlig aften ved vandet.