Lilleåen - den 13. juli 2016
Efter to succesrige ture til lilleåen, med en mistet, og en landet havørred, havde jeg fået blod på tanden. To dage efter sidste tur bød chancen for at komme til vandet sig igen, og jeg tøvede ikke, stangen røg i bilen og jeg røg i mine elskede vaders. Fader fik også pakket sin stang, og efter at have afleveret mig ved åen strøg han afsted mod kysten. Glad gik jeg til nedstrøms hvor jeg ville starte fiskeriet, og jeg konstaterede hurtigt at åen var faldet markant siden sidste tur og vandet var klart. Frustrationen var til at spore i min krop og jeg mindes ikke at have troet så lidt på det jeg lavede. Frustreret og sulten fik jeg fisket et god stykke op af åen. Det manglende vand fik mig til at give op og jeg satte mig på kanten og dyppede fødderne lidt i åen. Jeg ringede til den gamle for at høre om han havde mere succes end mig, glad og stolt fortalte han at 3 havørreder havde været oppe at hilse, hvilket ikke gjorde min frustration mindre. Der var ca. en halv times ventetid før han var ved åen for at hente mig, så kunne jeg da godt fiske lidt mens jeg ventede. Stadig ingen fisk. I ren aggression over det hele kastede jeg alt hvad jeg overhovedet kunne opstrøms, lod spinneren synke til bunden og startede med at spinne ind. SLAM, og så var der fisk for alle pengene. Fisken fløj i overfladen piskede åen til skum, et hidsigt udløb opstrøms og så kom den for fuld kraft mod mig, den forsatte forbi mig og fløj 20 meter nedstrøms, jeg kunne ikke gøre andet end at løbe efter. Da jeg fik fisken stoppet hoppede jeg i åen og uden større dramatik kom fisken til mig og jeg satsede med det samme med et tag i halen. Så stod jeg i åen med en kæmpe ørred i hænderne og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg fik mig bakset op på kanten og slået fisken ihjel med knytnæven, hvilket resulterede i en hævet og blå hånd………Den gamle kom til åen og vi fik den målt og vejet til 78 cm og 5,01 kg. Sikke er fisk, aldrig har jeg været så lykkelig! Lorte dag blev til konge dag