6. april 2013
Vejret var fint, så jeg valgte at køre en tur til mit hotspot i Ebeltoft Vig. Jeg ankom til pladsen lidt over middag. Der var desværre allerede en stor flok fiskere på pladsen. En hurtig omklædning. Så var jeg klar til gåturen. En medfisker lavede en "halv" omklædning og hastede ned forbi mig og skyndte sig foran mig. Et pudsigt stunt. Jeg ignorerede hans "show" og gik stille og roligt videre til mit eget hotspot. Heldigvis gik han forbi pladsen. Jeg fiskede et godt stræk uden at mærke noget. Efter en god pause besluttede jeg, at fiske ned over et nyt stræk jeg ikke havde fisket før. Desværre igen uden fisk. Turen sluttede med en god snak med en fluefisker som var med i den store flok af fiskere (hele 7-8 stykker). De var på en årlig fisketur, hvor de hyggede sig og fiskede fra morgen til aften. De havde lejet et sommerhus i nærheden. Det var derfor de var så mange på pladsen. Det kunne jeg sagtens følge.