7. oktober 2012
Efter en rigtig god familietur til Enø ved Karrebæksminde på Sjælland, kom vi hjem tidligt på eftermiddagen. Christian havde egentligt besluttet sig til at blive hjemme fra fiskeri i dag. Lidt senere trak det dog for meget i knægten. Han fik lov til at komme til Pinds Mølle i 2 timer. Da jeg hentede ham havde han fanget 4 regnbuer. Alle blev renset og bevaret hele. "Dem skal Ib have, så han kan ryge dem i hans nye røgovn", udbrød knægten. Sådan blev det. Fiskene ligger nu klar i fryseren til næste gang vi skal til Sjælland.