Copyright © flueinakken.dk

SydFyn


11. - 13. februar 2022 - Hel weekend med havørredfiskeri på SydFyn


Allerede torsdag aften blev bilen pakket med gear til en hel weekend på Sydfyn. Jørgen og jeg stak  afsted lige efter job. Vi skulle mødes med Per og Ole i weekenden til hele tre dage med mandehørm og fluefiskeri. Udgangspunkt hvor vi skulle bo, var et hyggeligt hus som Per havde lejet. Vi fra ankom ved til huset ved 20 tiden og snart fulgte Per og Ole. Dejligt gensyn. Aften forløb med historier, en enkelt øl eller to og planlægning. Det blev lidt sent inden vi kom i køjen den aften.


Fredag besluttede vi at fiske nogle pladser sydpå som Per kendte. Vind havde raset i dagene før. Strømmen manglede desværre også at at rydde op i det uklare vand. Så det var svære forhold til fluefiskeriet. Vi flyttede os et par gange i løbet af dagen. Det på trods sluttede det med en nulbon den første dag. Vi fik dog set nogle spændende pladser. Aftenen blev brugt til mad og hygge. Vi gik noget tidligere i seng.


Lørdag var forholdene bedre. Vi stod op ca. kl. 7.30 og var hurtigt ved vandet efter et besøg hos den lokale bager. Vi fandt fiskebart vand til fluen. Den første der fik fast havørred på fluen var Jørgen. Det blev til en næsten målsfisk, som hurtigt fik friheden med budskabet om “på gensyn” når der var kommet lidt størrelse på. Lidt senere fulgte Per med en fin havørred på ca. 45 cm. Efter et hurtigt foto blev den genudsat. Vi sluttede fiskeriet i en fantastisk solnedgang. Her viste SydFyn sig virkeligt fra en positiv side. Igen blev aftenen brugt til hygge og god mad.


Søndag havde egentligt planlagt at tage turen på tværs over Fyn for at fiske nogle andre spot på vej hjem. Efter optankning ved bageren kørte vi videre mod fiskevandet. Vi nåede ikke helt at køre den planlagte tur. I stedet besluttede vi hurtigt, at prøve et andet spot ikke langt fra. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Efter indtagelse af morgenbrød fordelte vi os på spottet. Jeg skulle kun bruge tre kast. Så var der fast fisk. En fin havørred på anslået 40 cm havde taget fluen. Den fik hurtigt friheden igen. Ikke langt tid efter fulgte Ole op med en havørred under mål. Det sjove var at det var første gang at Ole fik en havørred ved at tage stangen op under armhulen og trække linen hurtigt ind. Det måtte prøves igen.

Vi tog en hurtig frokost. Efter den fordelte vi os igen. Denne gang gik der ikke langt tid inden Ole igen havde bud efter fluen. En god fast havørred havde sat sig på fluen. Den blev fightet og nettet. En hurtig fotosession og en stangmål senere blev den flotte havørred på ca. 58 cm genudsat. Den blev også kronen på værket for denne tur.


Vi gik lidt senere til bilen … tog afsked med Per og Ole. Satte os glade og mætte ind i bilen og kørte mod Aarhus igen. Dejlig dejlig weekend i godt selskab.





EB780726-BFAF-4B50-BED7-8D14398FD843
8B7E5FB7-0748-438D-9DA5-54113124C9AD
282CFF4A-5BDD-4698-A8BF-D7DE25E1C540
E59E2787-31A6-483D-B044-3E4C236BEE35
28CAAC71-B89E-4036-A7A1-CB4C1781CED4
F2893034-1079-47C3-A550-42180B07FD72
8C0B98CC-7B6C-402F-B0A2-1127904FBA5A
FB9A758E-ACBB-461C-B59F-EB5B7DC43BDF
66109854-C448-41BD-88DA-E5BB8351F9CC
CE9C8F74-5375-468C-B6B9-2B0F024FEE82
2E2D7A47-6E5D-4045-AEF5-8A97085509FF
DA290115-64D8-4906-909F-95163B18C5F3
6A7EDA37-CDE5-48A7-A161-703C3F341C2B
9E26D326-D1EF-4D48-9235-34B6BBA19A19
583D2B68-6C74-44D4-8453-8FF40B99FD28
709EF7B6-88BB-40EF-808C-81CEBC7766AD
F16749CA-D1A2-4200-A814-C19DB73C0187
2F3B6A63-F68E-4262-AA19-889035FF23CD
5234AEF3-87AD-4004-997D-51CC9CC880A2
0B66283A-89B8-4264-94BB-AF753EB54033
3BDEFA82-24AE-479E-BCAE-6A69F7767E8E
0A52C10D-E8A0-4927-999D-0F284EB98746
6A2B46FC-0753-4EA5-83EB-00A8C725C71D
FB233832-0902-43A2-A5A4-A7C60095CFF3
55D67D37-D001-4ACB-96F8-4F0789602C43