15. april 2014
Fridagene før påsken skal naturligvis bruges til fiskeri.
Christian og jeg kørte til Ebeltoft Vig. Vi ankom på pladsen kl. 10.00. Jeg fiskede fra parkeringspladsen og Christian gik videre til vores hotspot. Kort efter ringede han. Han havde haft to gode hug på fluen og tabt en havørred. Jeg satte tempo i fiskeriet og kom til pladsen. Vi gik et rigtig langt stræk. Sidst på stykket fik jeg en god havørred på. Lige inden den skulle på land røg den af igen.
Det krævede lige en hurtig kop kaffe. For f....
'Christian fik en sej. Og jeg brillierede med at knække min skydeline. Og min reserve lå selvfølgelige derhjemme. Vi gik på land og fik frokost. Jeg prøvede at lave min line igen. I tredie forsøg lykkes det så. Jeg håbede, at den også kunne holde til den helt store havørred.
Efter vi havde spist vores frokost gik vi tilbage til der hvor Christian startede. Denne gang havde Christian en havørred igen. Heldigvis blev den på. Havørreden med sine 39 cm var lige under målet. Den fik friheden igen. Lidt efter fik Christian endnu en sej. Jeg fiskede op til ham. Jeg fornemmede, at der var en havørred lige foran mig. Det sagde jeg til Christian. Jeg tog tre indtag mere og så huggede havørreden. Den var 44 cm og fin med løse skæl. Den blev taget med hjem.
Vi skiftede plads igen. Denne gang havde vi en rigtig god udsigt til kongeskibet Dannebrog. Det var syn fantastisk flot syn med flaget der vejrende i vinden.