Jørgen lægger fluen ud. Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig


29. marts 2014


Jørgen og jeg tog en tidlig morgentur til Ebeltoft Vig.

Vi kørte fra Kolt ca. kl. 5.45 og kørte mod kysten.

Vi tog nogle lange gode træk ned langs kysten. De lange træk blev blandet med kaffepauser, hvor de smurte rundstykker fra bageren gled ned sammen med kaffen, som blev brygget på stedet i den medbragte Jetboil. Det var en dejlig formiddag.

Vi havde begge et par tilbud fra havørreder. Jeg fangede en enkelt sej på 40 cm. Den fik friheden igen. Vi kørte mod Århus lige over middag.

Dejlig dag på kysten.

På hjem i bilen ringede telefonen. Christian ville lige høre hvor mange vi havde fanget. Han havde selv været på kysten med Jeppe Dreyer og havde fået 5 stk. havørreder og mistet rigtig mange. Jeg tror han kommer med far i morgen :o)