13. november 2016 - Frisk kysttur gav 7 stk. havørreder

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Copyright © flueinakken.dk

Frisk kysttur


13. november 2016 – Frisk kysttur på Djursland gav 7 stk. blanke havørreder


Christian og jeg tog en tur til kysten for at opstøve nogle blanke havørreder. Turen gik til Djursland. Vi ankom til pladsen ca. middag. Christian var hurtigt nede langs kysten. Jeg valgte lige at koge en kop kaffe inden jeg skulle gang. 15 min. senere var jeg i vandet. Det var meget lavvande og lidt grumset i kanten. Jeg valgte derfor at vade ud på 1. revle for at fiske længere udad. Vejret var rigtigt flot. Solen skinnede og der var masser af krusninger på vandet. To kast blev lagt ud. Et for hver 10 m. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle fiske, så planen gik på at affiske vandet indtil jeg måske ramte en stime havørreder. Tankerne flød omkring strategien, da jeg i 3. kast mærkede en havørred plukke på fluen. Et hurtigt tilslag, så kunne jeg lande en lille blank havørred lige under målet. Jeg tog et billede og sendte det til knægten, som var ca. 2-3 km længere ned ad kysten. Sendte ham en tanke. Fluen havde fået af ham aftenen før. Christian havde bundet to Brenda i pink. Dem fik jeg da han ikke helt troede på den. Det var nu modbevist. Jeg tog et par kast mere. Bang, så kom der en slank, men blank havørred på ca. 43 cm. Den fik friheden. Jeg troede nu fuldt og fast på denne flue. Et par kast senere smækkede endnu en havørred på. Den var lidt større. Jeg anslog den til 45 cm. Den var blank og fed. Det gik jo meget godt. Jeg kunne se at Christian nærmede sig. Han havde fået min besked. Inden han nåede ud til mig havde jeg endnu en god havørred på ca. 44-45 cm.

Knægte spurgte forsigtigt, hvor mange jeg havde fået. Smilende kunne jeg fortælle at hans pink Brenda havde kroget 4 stk. havørreder. Han begynde at fiske pladsen af og fangede lidt senere en pæn havørred som fik friheden, ligesom alle mine havde fået. Jeg fik en havørred mere. Det samme gjorde Christian.

Vi kunne se at vandstanden steg kraftigt, så jeg valgte at trække på land og få en kop kaffe. Christian kom lidt senere.

Efter en pause, tog vi begge et sidste træk. Det gav ikke noget. Men hold op.

Det var en forrygende dag på kysten. Den må gentages snart.

Der er jo ikke hver dag jeg vinder den indbyrdes far & søn dyst.