19. april 2015 - Djursland

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Copyright © flueinakken.dk

Djursland


19. april 2015


Tre drenge tog en hurtig eftermiddagstur til Djursland. Jørgen, Christian og jeg havde en god fiskedag, hvor vi besøgte flere hotspots ...


På første hotspot mødte vi Johannes og Anders. Det var rigtig hyggeligt at møde dem. Da jeg genoptog mit fiskeri dengang jeg flyttede til Århus, havde jeg en del fiskeri sammen med Johannes og hans dengang lille knægt Anders.



Christian var utålmodig og skyndte sig videre langst kysten. Lidt senere fulgte vi andre trop. Vi fiskede en lille halv time inden Christian fik den første havørred. Den blev målt til 45 cm og fik hurtigt friheden igen. Han mistede en mere og så flere fisk følge fluen. Jeg så også flere havørreder. Jørgen mistede en. Efter en kop kaffe og et træk mere kørte vi videre til næste hotspot. Her fik Christian en rekord fisk på flue. Nemlig den midste han nogensinde havde fanget. Anslået var den 6-8 cm. Næsten mindre end fluen. Det blev ikke til mere på den plads. Så vi tog lige et kik på et kendt hotspot på vej hjem. Der fiskede vi næste ikke, da der næsten var havblik. Jørgens bil blev vendt mod Kolt. Dejlig dag på kysten.