13. juni 2015 - Ebeltoft Vig

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig

 

13. juni 2015

 

Fantastisk dag. Masser af aktivitet på kysten.

Springende havørreder, hornfisk og dejligt selskab.

 

Jørgen og jeg aftalte fredag aften at vi skulle en tur til kysten lørdag.

Knægten meldte sig på turen.

Lige over middag lørdag kørte vi afsted til et af vores hotspots.

Vi ankom ca. 13.30 til pladsen.

 

Christian var hurtigt over stepperne. Jørgen og jeg tog det lidt mere roligt. Jeg fiskede nærmeste hotspot af uden der skete ret meget ved det. En kop kaffe senere gik fiskeriet i gang igen. Der begyndte at komme flere tilbud fra hornfiskene. Jeg fik en enkelt hornfisk, som blev foræret væk. Desværre ingen havørreder. Vi begyndte så småt at talte om et pladsskifte. Et sidste kast fra min side. Jeg fik flere små nip til fluen. Jeg tog det ikke særligt seriøst i starten. Jeg undrede mig dog over at når jeg hev ind var der ikke rigtig noget. Hvis jeg stoppede mit indtag, så begyndte linen at flytte sig baglæns ud i vandet igen. Jeg besluttede mig at give et tilslag. Enten gik det godt og hornfisken blev siddende eller også røg den af. So what. Jeg strammede op og blev noget overrasket. Det var en fuldfed havørred som gav en rigtig god fight. Den tog flere udløb inden den blev nettet. Den målte 51 cm. En pudsig oplevelse - jeg var overbevist om at det var en af de lange tynde hornfisk.

 

Vi tog endnu en pause og overvejede igen et pladsskifte. Christian var gået langt væk. Så vi besluttede at fiske lidt videre. Et større skybrud gik i gang. Samtidig med det kom der gang i et par havørreder. Et par pæne havørreder gik fri af vandet. Desværre fik vi ikke fast fisk. Vi fiskede lidt mere inden vi gik til bilen.

Rigtigt dejligt at være afsted med drengene.