27. august 2014 - Ebeltoft Vig

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Christian med en fin havørred over mål. Den blev genudsat.  Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig

 

27. august 2014

 

Vejret var slået om der havde været faldende temperaturer længe.

Vinden var let fra Nord Vest. Skyer, sol og regn.

 

Alt var helt perfekt til en afprøvning af om havørrederne var tilbage på kysten. Christian og jeg tog en tur til kysten for at se om der snart var liv igen. Det skulle vise sig at være en god beslutning.

 

 

Vi ankom til pladsen og valgte hvert sit hotspot. Kort tid efter ringede Christian til mig. Lige i det samme fik jeg fisk på og kunne fortælle ham det. Jeg glemte at lægge røret på. Det var en havørred lige under mål. Knægten kom ned mod mig og inden han nåede helt hen til mig var der fast fisk igen. Endnu en genudsætter.

Christian lagde fluen ud og fik et godt hug i første kast men den faldt af igen. Jeg fik hurtigt en mere. Den fik friheden. Nu stod det 3-0 til senior. He He.

Øhh... der gik så lige en time så var stillingen 3-6. Christan fik hele seks havørreder, hvor de 4 var over mål. Rigtigt flot.

Da vi havde fisket sammenlagt i to timer kørte vi hjem. Jeg fik en torsk i sidste kast. Den var 45 cm og fik friheden.

En dejlig tur med masser af flex, tilbud, hug og fast fisk. 9 stk. havørreder på kun 2 timer. Alle fik friheden igen. Dejligt dejligt at være igang på kysten igen.