12. oktober 2014 - Ebeltoft Vig

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Jørgen med genudsætter. Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig


12. oktober 2014


Jørgen kom forbi for at drikke en kop kaffe. Vi blev hurtigt enige om at tage en kort tur til kysten. En halv time senere var vi på landevejen. Fuldt omklædt hjemmefra og klar til kamp.

Vi kom til pladsen. Vejret var fantastisk. En pragtfuld oktoberdag. Drivende skyer og let vind. Det kunne ikke være bedre. Vi gik hurtigt til vandet. Efter et par kast fik jeg fisk på. Og minuttet efter røg den af. Den oplevelse gentog sig hele 3 gange. Det var f..... Jeg valgte derfor at gå på land for at koge vand til kaffen.


Jeg gik hen til Jørgen. Han havde oplevet det samme som jeg. Netop som jeg var henne ved ham mærkede han igen "pluk" på fluen. Han lod den ligge stille og til sidst tog havørreden den. Langsom tilslag så var den kroget. En fin lille havørred blev landet og fik naturligvis friheden igen.

Vi nød en god kop kaffe. Da vi skulle i gang igen så jeg en hvirvel i vandet. Første kast gav pote. En - igen lille - havørred blev landet og genudsat. Vi fiskede videre. Fik en kop kaffe mere og en god snak. Inden vi igen satte kursen mod Århus. Dejligt at være af sted med Jørgen igen.