27. april 2013 - Fjord til Fjord

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Vild jubel efter genudsætning af havørred. Copyright © flueinakken.dk

Fjord til Fjord

 

27. april 2013

 

Efter at være gået tidligt i seng, stod vi meget tidligt op iflg. Christian. Planen var at køre kl. 06.30. Det lykkes faktisk og vi var på pladsen igen kl. 7.15. Jørgen var ikke med fra start, da han lige skulle "runde" et kobberbryllup. Han ville komme senere. Christian og jeg gik i gang med det der skulle blive en rigtig god start på dagen. Da jeg havde taget første kast og fået min line i kurven, kikkede jeg ned i vandet. Jeg fik øje på min line og dog. Den var jo i kurven. Det viste sig, at det skydehoved jeg mistede ugen forinden lå i vandet. Jeg fik hurtigt lagt stangen. Forsigtigt fik jeg listet hele linen fri. Den var fuldstændig intakt med forfang og flue. Det var sgu lidt af et lykketræf - hvad er oddset for det? Lidt efter fik Christian sin første havørred. Den var 38 cm. Så den måtte retur igen. Jeg nåede ikke at komme sukker i kaffen før den næste sad på hans flue. Den var 39 cm. Igen måtte han genudsætte fisken. Hans humør nåede nye højder da den 3. havørred sad på fluen. Den var 39,5 cm. Vi nærmede os langsomt målet på 40 cm, så den kunne deltage i konkurrencen. Jeg ville også lege med og fangende 2 små havørreder på ca. 36 cm. Alle 5 havørreder var kornfede. Jørgen sluttede sig til os og vi fiskede hele dagen. Desværre blev det ikke til flere fisk på land. Christian mistede endnu en fisk inden vi igen kørte forbi Grejbiksen. Der var begyndt at komme pæne havørreder i køleboksen. En pølse senere kørte vi hjem for at sove. Taktikken med at køre tidligt igen skulle prøves.