18. oktober 2013 - Fyn

Flueinakken.dk

"Kun døde fisk flyder med strømmen"

Christian med turens støreste og en af de 7 stk. havrreder som han fik. Copyright © flueinakken.dk

Fyn med Islynene


18. oktober 2013


Christians juniorklub Islynene fra Lystfiskerforeningen af 1926, har været på Fyn for at fiske med Claus Eriksen.

Jeg var med som forældre og skulle naturligvis også fiske. Magnus kørte med os og kom lidt i otte om morgenen.

Vi satte kursen mod Fyn. Aftalen var at vi skulle mødes med Jeppe L., Oliver og Johannes. Jeppe og Hans Dreyer (far), Niels Ib, Claus Erisken og hans søn Oliver på en vigeplads ved Assens kl. 10.00.

Alle mand var mødt i god tid, så vi kørte hurtigt mod det første hotspot.


Claus viste rundt og satte gang i drengene. Første stræk gav et par fisk og der bliver snakket og hygget.

Vi skiftede ofte plads (en fynsk specialitet), hvilket skulle vise sig at være en god ide.

Dagen i gennem blev der fanget flere havørreder. Christian og drengene rendte ind i et par stimer af små havørreder.

Christian fik en på 43 cm før frokost.

Efter en dog frokostpause og en flot dekoreret "fiskekage" bagt af Jeppe Dreyers mor, kørte vi til et andet hotspot. Der blev fisket igennem til kl. 18.00, hvor vi alle samledes om gasgrillen og fik en velfortjent frankfurter med brød.

Dagens høst af havørreder blev opgjort til 19 stk. i alt.

I vores lille bil havde Christian fanget 7 stk., Magnus 2 stk. og jeg selv fik 3 stk. havørreder.

Så alt i alt må man sige at det var en vellykket tur med fantastisk vejr og humør.