Copyright © flueinakken.dk

Ebeltoft Vig


18. marts 2012


Christian og jeg havde besluttet at køre en tur til kysten i dag. Det naturlige valg var Ebeltoft Vig. Da vi ankom så vi ginklart vand, lette krusninger, det var skyet men tørvejr. Et OK fiskevejr. Vi fiskede 1-2 timer uden at mærke det mindste. Eneste "fangst" blev et par Snickers hver, som var med i tasken sammen med et par boller, vand og frugt. Christian opgav og gik til bilen. Vi aftalte at jeg tog et træk mere inden vi kørte hjem. Jeg gik igen til vandet og fiskede stille og roligt langs kysten. Vandet var rigtig klart. Jeg synes næsten det var for roligt. Inde på land gik en mand med en hund. Jeg vendte mig igen for at tjekke, at jeg ikke ville ramme dem ved næste kast. Pludselig bukkede stangen. Der var et godt hug. Fire - fem store tunge ryk i stangen og jeg kunne se en ganske pæn havørred kæmpe lige under overfladen. Den fulgte ikke med ind, men trak ud af. Den var god. Jeg drejede hovedet og så at manden på land stod og kikkede. He He tilskuere. Da jeg vendte hovedet tilbage nåede jeg lige at dukke hovedet for fluen der havde direkte kurs mod mit hoved. Den var nemlig røget ud af flaben på havørreden - desværre. Anslået til 50+.Jeg var overbevist om at den var så forskrækket at den ikke ville mere i dag. Alligevel forsøgte jeg at kaste 2-3 gange efter den. Øv. Jeg fiskede optimistisk videre. Jeg dog mærkede ikke flere fisk i dag og gik til bilen, hvor Christian lå og sov på bagsædet.